Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Bliver du Drillet i skolen, mobbet på nettet eller holdt udenfor?

Her kan du få gode råd til, hvordan du kan få mobning stoppet. Se en film eller læs andre børns breve. Du kan også få hjælp til at skrive en klage til din skole eller et brev til en voksen.

Mobbet?

Trin for trin hjælp

5 råd til dig, der bliver mobbet

Sig det til en voksen

Det er vigtigt, at du snakker med en voksen, hvis du eller andre bliver udsat for mobning.

Nogle problemer er så alvorlige, at du ikke selv kan løse dem. Hvis du bliver udsat for mobning, er det alvorligt, og så skal du have hjælp af en voksen.

Du skal ikke finde dig i det

Det er aldrig ens egen skyld, hvis man bliver mobbet! Måske tænker du: “Det er også, fordi jeg er så kedelig” eller “Jeg går ikke i smart tøj som de andre”. Men det er ikke kun dem, der ser ud på en særlig måde, eller dem der er mere generte eller mere hidsige end andre der bliver mobbet.

Man kan blive mobbet med alt, og måske er det netop fordi, man bliver mobbet, at man bliver mere stille eller mere hidsig. Det er ikke den der bliver mobbet, der er noget i vejen med, det er det fællesskab man er en del af der ikke fungerer som det skal.

Få hjælp af en ven

Mange børn fortæller, at det hjælper, hvis en af de andre i klassen eller skolen tør at sige fra eller viser, at de gerne vil være sammen med den, der bliver mobbet.

Måske har du en ven, der kan hjælpe dig ved at sige til dem der mobber, at de skal stoppe, fordi det ikke er sjovt.

Husk: det er hele klassens problem

Det er ikke kun den, der bliver mobbet, som synes det er ubehageligt. Ofte er det hele klassens trivsel det går ud over, hvis der er mobning i klassen.

Mange børn er rigtig kede af at gå i en klasse, hvor der er dårlig stemning, og der altid er nogen der er kede af det. Det er ikke rart, når alle er på vagt overfor hinanden og er bange for at blive den næste, der bliver mobbet.

Derfor kan det være en hjælp for hele klassen, hvis læreren bliver gjort opmærksom på problemet. Det er faktisk lærerens ansvar at stoppe mobningen.

 

Sig det igen

Rigtig mange af dem, som ringer til BørneTelefonen på grund af mobning, fortæller at de har sagt det til klasselæreren og ofte også forældrene. Det betyder dog ikke altid, at mobningen stopper.

Selvom det ikke hjalp første gang, må du ikke give op – måske skal de voksne bare høre det flere gange, før de får gjort noget ved det.

Stem
Har du prøvet at blive mobbet?

Har du prøvet at blive mobbet?

Bliver du mobbet –

og får du ikke hjælp?
Her kan du lave en klage til din skole

Hvis du har sagt til en voksen på skolen, at du bliver mobbet, og de ikke har gjort noget for at hjælpe dig, så kan du klage.

Her er et skema, du kan udfylde, hvis du vil klage over mobning. Vi hjælper dig - trin for trin.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Laptop med skærmbillede af forsiden af BørneTelefonen. Et forstørrelses glas zoomer ind på teksten:

HJÆLP OS MED AT BLIVE ENDNU BEDRE

Du er stadig helt anonym

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat