Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Hvad sker der med kroppen, når du er i puberteten?

Her på siden kan du quizze din viden om kønsorganerne, læse andre børns breve om puberteten, prøve guides om menstruation, prøve afstemningen og meget andet.

 

Hvordan er dit selvværd?

Hvad siger du til dig selv, når du ser dig i spejlet? Det kan være med til at påvirke, hvordan du har det.

Få ideer til forskellige ting du kan gøre, for at få det bedre med dig selv og din krop.

Temaside om MENSTRUATION

Her på siden finder du:

    • Quiz – fakta og myter om mens
    • Gode råd fra andre piger
    • Guide om den første menstruation
    • Guide om cyklus

5 gode råd Få et godt forhold til din krop

Få et realistisk billede af, hvordan kroppe ser ud

Prøv at gå en tur i svømmehallen!

Vi er omgivet af sociale medier og reklamer med en bestemt type krop. Faktisk er de fleste kroppe langt fra som dem, man ser i medierne.

Derfor kan det være en god øvelse, at tage steder hen, hvor man ser, at kroppe ser ud på rigtig mange forskellige måder.

 

Lær din egen krop at kende

Du kan lære din krop bedre at kende ved at bruge et spejl.

Prøv at se hvordan, du selv ser ud mellem benene og få et bedre kendskab til din egen krop. Det kan give dig en bedre forståelse af, hvordan du fungerer og ser ud.

Øv dig i at få et mere positivt syn på din krop

Find de tre ting ved din krop, som du holder mest af.
Du kan skrive det ned eller fortælle det til dig selv i spejlet.

Du kan også lave øvelsen med en god ven, hvor I fortæller den anden tre positive ting.

Vi kan være rigtig gode til at lægge mærke til, hvad vi er utilfredse over med vores krop. Derfor er det godt at øve sig i at tale pænt til sig selv.

Husk på, at vores kroppe kan meget mere end at se ud på en bestemt måde.

Prøv at minde dig selv om alle de ting, din krop kan. Det er faktisk ret utroligt.

Find viden om, hvad det er, der sker med din krop

I puberteten sker der rigtig mange nye ting med kroppen.

Når kroppen forandrer sig, er det helt naturligt at blive i tvivl, om det der sker, er normalt.

For nogle kan det være rart at undersøge, hvad det er, der sker med kroppen.

Det kan du gøre ved at tale med andre, læse om det eller se film på YouTube.

Oplever du at noget gør ondt eller føles forkert?

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på din krop. Når noget føles forkert eller gør ondt, så skal du reagere på det.

Måske har du ikke delt det med nogen, fordi du ikke vil bekymre dine forældre? Det kan også være, du er bange for at du overreagerer? Husk på, at der ikke er noget der er for stort eller småt.

Prøv at tal med en voksen, du føler dig tryg ved.

Du kan også kontakte sundhedsplejersken på din skole eller din læge.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat