Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Diagnoser

Alle mennesker tænker, føler og reagerer forskelligt. Det kan gøre hverdagen svær for nogle. Nogle får det, der hedder en diagnose. Det kan fx være ADHD, autisme, angst eller depression. Det er kun lægen, der kan vurdere det. Her på siden kan du læse andre børns oplevelser, og få viden om, hvordan du kan få hjælp og støtte til din diagnose.

forbered dig på nye situationer

Her kan du lave en plan, der hjælper dig med at være godt forberedt på, hvad der skal ske.

få gode råd til dine tanker og følelser

Klik på den sætning eller den følelse, du kan genkende og få hjælp og gode råd fra BørneTelefonen

test din viden om diagnoser

Har du styr på, hvad der er facts og hvad der er myter? Klik dig videre her og prøv quizeen!

5 gode råd til diagnoser

Fortæl det til klassen

Hvis din klasse ikke allerede ved, at du har fået en diagnose af lægen, kan det være rigtig rart for dem og dig, at de ved det. Det kan hjælpe dem med at forstå, hvorfor du nogle gange har brug for ekstra pauser eller hjælp.  

Nogle fortæller også, at det er rart, at andre ved det. Så føler de nemlig ikke, at de behøver at forklare sig hele tiden.  

Du kan få hjælp af dine forældre eller en voksen på skolen til at sige det. Du kan fx sige ”jeg vil gerne have, at vi taler om det i klassen” eller ”jeg vil ikke snakke med klassen om det, men du må gerne fortælle det”

Spørg om hjælp

Vi har alle brug for hjælp og idéer til løsninger en gang i mellem. Det kan være, du synes, skolen er svær? Måske du har svært ved at få venner?  

Når der er noget, man synes er svært, er det helt okay at spørge om hjælp. Det kan være en voksen eller et andet barn, du er tryg ved.  

Måske de kan komme med gode idéer til, hvad der kan hjælpe. Det kan også være, de kan gøre noget for dig, fx invitere dig med i grupper, lave lektier sammen med dig eller hjælpe dig med at koncentrere dig bedre i timerne.

Fortæl hvad du har brug for

Ofte er det en hjælp at sige, hvad du har brug for. Det kan give andre en forståelse for, hvorfor nogle ting er sværere for dig. Når de forstår hvordan du har det, kan de også bedre hjælpe dig og være sammen med dig, om det du synes er svært.  

Hvis det er svært for dig at sætte ord på dine følelser, kan du få hjælp af en voksen eller BørneTelefonen. Du må gerne øve dig på os.

Husk pauser

Man kan hurtigt blive træt, når der er mange tanker og følelser i hovedet. Ligesom din telefon løber tør for batteri, kan hovedet også have brug for at få opladt sit batteri en gang i mellem. Det er helt normalt, og sker for alle mennesker. Det er bare forskelligt, hvornår kroppens indre batteri har brug for at blive opladt igen.  

Måske du allerede har nogle ting, der plejer at hjælpe? Det kan være at gå en tur, sidde med telefonen, en dimseting, eller sidde i et stille rum?  

Når hovedet er træt og batteriet er brugt op, hjælper det tit med lidt alenetid.

Forbered dig på dagen

Hvis du godt kan lide at vide, hvad der skal ske i løbet af dagen, kan du bede om hjælp til det. Det kan være en voksen på skolen, dine klassekammerater eller dine venner. Spørg dem om det, du har brug for at høre. Det kan være: 

  • Hvad du skal lave? 
  • Hvornår du skal lave det? 
  • Hvem kan du få hjælp hos? 

Du kan selv, eller sammen med en voksen skrive det ned, så du hele tiden ved, hvad der skal ske. Vi har lavet en guide her, som du kan bruge og hente ned på telefonen: Forbered dig

Hvad er en diagnose?

En diagnose er ikke noget, man kan gøre for. Faktisk er der en rigtig god grund til, hvorfor nogle ting kan føles sværere end andre. Det har nemlig noget at gøre med hjernen. 

Nogle diagnoser kommer, fordi hjernen er bygget anderledes. Og andre kommer på grund af en forstyrrelse af hjernens signalstoffer. 

Der er altså en rigtig god forklaring på, hvorfor du føler og tænker som du gør. 

Laptop med skærmbillede af forsiden af BørneTelefonen. Et forstørrelses glas zoomer ind på teksten:

hjælp os med at blive endnu bedre

Du er stadig helt anonym

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat